Amy
Amelia Mei Madsen (Amy) er registreret borger i Union City og er ikke illegal ligesom Darwin, Kijara og Naid. Hun arbejder i feltkommunikation og overvågning hos PURGE (Police Unit for the Regulation of the Genetically Engineered) og er ofte med indsatsteamsene på arbejde i marken, når der er tale om større aktioner.
Amy er selvsikker og har ben i næsen. Hun kan lide at klæde sig feminint og er som person venlig og hjælpsom - måske lidt for hjælpsom, når Kijara begynder at rode hende ind i diverse dårlige planer.
Amy er som de fleste andre mennesker i EU genetisk modificeret og som en uventet bivirkning har hun fået en ganske let evne til at fornemme elektriske signaler - en evne som PURGE gerne udnytter.
Men Amys kræfter rækker meget længere end bare at fornemme elektriske signaler - hun skjuler det for omverdenen, da hun har meget på spil. Hun er gift og bor i Union City sammen med sin kone, og de to har planlagt at få et barn sammen. Hvis PURGE opdager Amys evners fulde potentiale, vil hun blive erklæret samfundskadelig og dermed illegal og miste retten til både job, bolig og at sætte børn i verden.